The Florida Project
I løbet af en sommer i Orlando, Florida, følger vi den seksårige Moonee (Brooklyn Prince) og hendes unge, rebelske mor Halley (Bria Vinaite). De bor på The Magic Castle, et motel ved motorvejen på grænsen til det mest magiske sted på jorden – Disney World. På trods af de barske omgivelser har den smukke Moonee med sit sprudlende humør ikke svært ved at gøre hver dag til en ekstraordinær oplevelse. Motelværten Bobby (Willem Dafoe) gør sit bedste for at holde styr på de frække børn og gemmer et hjerte af guld bag sin hårde facade. De lange eftermiddage går med ballader og eventyrlige udflugter, hvor Moonee og hendes bande frygtløst udforsker den helt unikke verden, de er havnet i. Moonee ved bare ikke, at hendes opfattelse af virkeligheden bygger på Halleys hårde arbejde og beslutning om at vælge en farlig vej for at forsørge sin datter.
Filmen er instrueret af Sean Baker, der ved Oscar-uddelingen i 2025 stjal alle overskrifterne og slog flere rekorder, da han blev den heldige modtager af alle fire personlige Oscar-statuetter for Bedste originale manuskript, Bedste klipning, Bedste instruktion og ikke mindst Bedste film for den succesrige indie-film Anora, som angiveligt kun kostede omkring 6 millioner dollars at lave.
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, finsk, norsk, svensk
Sprog på omslaget: Dansk, finsk, norsk, svensk
