Final Fantasy Tactics: Ivalice Chronicles
Lev en ukendt legende
Historien
Ivalice – et kongerige velsignet af gudernes lys og regeret af den tohovedede løve. Et år efter sit nederlag til Ordallia i den halvtredsårige krig døde kongen af sygdom, og efterlod en kun to år gammel dreng til at bestige tronen.
Den, der blev udnævnt til regent, ville i virkeligheden regere, og således opstod der to rivaliserende kandidater: hertugerne Goltanna og Larg, hvis bedrifter under krigen havde gjort dem berømte. Goltanna, den sorte løve, og Larg, den hvide løve, var bestemt til at kæmpe mod hinanden, og den resulterende konflikt blev kendt som Løvernes Krig.
På denne baggrund dukker Ramza op, den tredje søn af House Beoulve, en af Ivalices førende militærfamilier, og hans barndomsven Delita, en almindelig borger opvokset blandt adelsfolk. Mens de forsøger at finde en vej gennem denne tumultariske tid, trækker en mægtig strøm dem stadig tættere på afgrunden.
Kamp
Led dit hold i spændende kampe, hvor strategisk positionering og fremadrettet planlægning afgør udfaldet. Brug det varierede terræn på 3D-slagmarkerne til din fordel, manipuler turrækkefølgen dygtigt, og sejren vil være din.
Karakterudvikling og tilpasning
Kombiner en lang række jobs og evner for at skabe dine helt egne strategier.
Efterhånden som dine gruppe medlemmer vokser, får de adgang til flere job, hver med sine egne unikke evner. Når evnerne er lært, kan de bruges, selv efter at man har skiftet til et andet job. Med over 20 job at mestre – herunder hvid magiker, sort magiker, dragon og mange andre fra FINAL FANTASY-serien – og hundredvis af evner at lære, har du frihed til at eksperimentere og opdage de kombinationer, der passer bedst til din gruppe. Chocobos og andre væsner kan også tæmmes og føres med i kamp.
To versioner: Forbedret og klassisk
Med forbedret grafik, fuldt indtalt dialog og raffineret gameplay er den forbedrede version den perfekte måde at fordybe sig i Ivalices verden på. Sammen med finjusteringen af flere funktioner og kampmekanikker gør inkluderingen af den mere tilgængelige sværhedsgrad Squire den forbedrede version til et fremragende udgangspunkt for førstegangsspillere.
Den klassiske version forener grafikken og gameplayet fra den originale version fra 1997 med den berømte War of the Lions-oversættelse for at give en unik måde at opleve denne elskede titel på.
Sprog på omslaget: Engelsk
